Jeg er træner for Grøn Puls 60+ . Det er blandet hold for pensionister for mænd og kvinder, og der plads til alle. Der er stor spredning i alderen og niveauet, dog har de en ting til fælles nemlig, at det altid foregår ude i Naturen uanset vejret. Det er et samarbejde mellem Hjerteforeningen og aktivitetscentrene i Rudersdals Kommune, Bakkehuset samt Kulturområdet.
Fælles for dem alle sammen er, de er glade og snakken går og de kan lide at røre sig samt at være sammen med andre. Og det vigtigste er det gode sociale netværk.
Vi starter altid ved Sydstranden i Vedbæk, med den smukkeste med udsigt ud over Øresund og skoven på den anden side af strandvejen og uanset vejr og vind.
Udover mig er er der flere dygtige frivillige trænere for Grøn Puls 60+, så holdene bliver aldrig aflyst og vi kan dele os op i flere hold med en træner på hvert hold.
Efter fælles opvarmning på stranden, bliver det store hold opdelt i forskellige niveauer, hvad de nu har lyst til og kan den dag eller hvem de ønsker at være sammen, den næste time.
De forskellige hold er: almindelig gang, power walk, og løb. Der er så underafdelinger indenfor hvert hold. f.eks hos løberne kan der luntes og eller løbe stærkt med det til fælles, at vi altid samler op og laver øvelser. Det samme gælder for de andre hold. Der er altid plads til alle.
Så efter en fælles opvarmning drager vi afsted til de forskellige skove, enge eller havn i nærområdet, hvor vi også laver en række øvelser.
Vi slutter til sidst af med at mødes med de andre grupper på stranden igen, og laver udstrækning sammen inden folk drager til hver sit eller bader i Øresund eller drikker kaffe på Bakkehuset.
En gang om måneden er der fælles kaffe og spisning bagefter.
Til dem ønsker at tilmelde sig Grøn plus 60+ hører jeg gerne fra jer.