Når muskler overbelastes formes der triggerpunkter og der sker en lokal sammentrækning i musklerne. Det aktive triggerpunkt er ømt og medfører konstant smerte i musklen.
Ved hver behandling finder jeg frem til hvilke store musklegrupper, der er involveret.
Dernæst finder jeg triggerpunkterne og inaktiverer dem. Det foregår ved, at jeg med tommelfingeren holder et konstant tryk på ca. et minut og derved påvirker jeg de enkelte triggerpunkter til muskelspændingen forsvinder.
Jeg prøver at identificere årsagen til triggerpunkterne, så problemerne ikke vender tilbage. Jeg kan komme med øvelser til at afhjælpe yderligere.
Triggerpunktterapien er en kort intensiv og effektiv behandlingsform. Kroppen reagerer forskelligt alt afhængig af hvilke skader, det drejer sig om, og hvor lang tid man har gået med smerterne.
Efter behandling vil du ofte føle træthed og være tørstig. Dette er en helt naturlig reaktion- dog er reaktionerne meget individuelle.